Quit the drugs and start living

Historien

Er i klar til at høre hele historien? Historien om hvorfor jeg valgte at holde en pause?
Det hele startede på min fødselsdag sidste år. Jeg mødte den her dreng som jeg fra dag 1 blev helt vild med. Han var min bedste vens bedste ven. Min bedste ven havde så taget ham med til min fødselsdagsfestting for at jeg kunne møde ham. Efter min fødselsdag begyndte vi så at skrive en hel del sammen, og vi mødtes flere gange. Han fortalte mig at jeg var smuk, og det havde ingen andre gjort før. Jeg følte også at jeg kunne fortælle ham alt, og anden eller tredje gang vi mødtes fortalte jeg ham at jeg skulle på efterskole efter sommerferien, det tog han helt fint og sagde at vi måtte tage det til den tid. Da ferien så var ved at være slut fik vi snakket tingene godt og grundigt igennem og vi blev enige om at holde lav profil indtil jeg var kommet hjem fra efterskole, da ingen af os mente vi var klar til et langdistanceforhold, og så når jeg kom tilbage måtte vi se om vi havde de samme følelser, og hvis vi begyndte at miste følelserne og fandt en anden skulle vi fortælle det til hinanden så snart det skete.
Skoleåret startede og jeg mødte en masse nye mennesker og fik en masse nye venner på efterskolen. Selvom der ikke var så meget tid til det forsøgte vi at skrive så meget sammen som muligt. Sådan gjorde vi den første måned, og så begyndte vores daglige samtaler at blive til ugentlige samtaler. Jeg havde det fint med det da jeg tænkt at han nok ikke havde så meget tid til det med lektier og arbejde. Tiden gik, vi skrev næsten aldrig sammen, vi mødtes et par gange til nogle fester, hvor vi egentlig ikke snakkede særlig meget sammen.
I oktober skrev han til mig at han synes vi skulle droppe det hele og bare glemme hinanden. Jeg brød, som enhver pige ville gøre, sammen og hvis det ikke havde været for en af mine gode veninder på efterskolen havde pausen nok allerede været der. Men hun fik mig til at se lysere på ting, og hun viste mig hvor fedt det er at være single. I efterårsferien ændrede han så åbenbart mening til en fest. Han mente at vi skulle prøve forfra, og jeg skulle glemme det han havde skrevet tidligere. Jeg blev glad, og var det indtil her i januar. Der fik jeg nemlig at vide af en veninde at jeg måske burde snakke med ham, så det gjorde jeg. Det viste sig så at han havde haft noget med en anden pige siden september og at han ikke havde haft nosser nok til at fortælle mig sandheden og slutte det med mig. Det værste var dog at min bedste ven vidste det men bare ikke havde fortalt mig det fordi han mente at det ville være synd hvis jeg fik det at vide fra ham. Jeg føler ikke rigtig at jeg kan kalde mig bedste ven for min bedste ven længere. Jeg stoler ikke på ham, og jeg har ikke lyst til at snakke med ham igen. Jeg har ikke engang lyst til at være i samme rum som nogen af dem. Desværre har vi fælles venner så på et tidspunkt bliver jeg nødt til det. Noget kan jeg dog takke ham for, og det er for at være der for mig fra midten af juni til sommerferien sluttede. 
Efter det sidste skete var min veninde der igen for mig, hun fortalte mig den her gang er jeg bare skulle give dem 'the middle finger' den næste gang jeg så dem. Line, jeg ved at du kender til at min blog, og hvis du læser det her, så skal du vide at jeg elsker dig utroligt højt, at jeg er sindsygt glad for at have mødt dig, og at jeg ikke ville bytte dig for noget!
Hvis jeg kunne gå tilbage i tiden ville jeg have gjort alt anderledes, jeg ville have sagt til ham at det skulle slutte når jeg tog på efterskole, så jeg ikke ville have haft sådan jeg som jeg havde det. Men jeg er et menneske og alle laver fejl. Man lærer af sine fejl som man siger, og laver man ingen fejl, lærer man aldrig noget.